Sproghjælp til flygtninge

Sproghjælp til flygtninge

Røde Kors Sorø hjælper flygtninge fra Ukraine med sproget ved at formidle kontakt mellem ukrainsk- russisktalende herboende og de flygtninge, der ankommer til Sorø. Behersker du ukrainsk og/eller russisk og har lyst til at stille dig til rådighed, kan du kontakte aktivitetsleder Marianne Clemensen og høre nærmere. Du kan skrive til hende på: marianneclemensen@gmail.com eller ringe på tlf. 2923 4122.

Sproghjælpen sker efter opfordring og i samarbejde med Sorø Kommune. Der er ikke tale om egentlig tolkning men om hjælp til at “oversætte” almindelige gøremål og udfordringer ved at komme til et fremmed land. Den slags spørgsmål er der formentlig mange af. Der er således ikke tale om tolkning, hvor der er behov for en professionel tolk.