63.000 kr. til Røde Kors
Det var ungdommens dag, da Røde Kors Sorø havde landsindsamling i dag, søndag. Ikke alene samlede eleverne fra Sorø Fri Fagskole tilsammen 25.000 kr ind, men et elevpar fra Sorø Akademi blev dagens individuelle “vinder”, da parret indsamlede mere end 2.500 kr. Godt gået af de unge mennesker.
Dagens samlede resultat blev lidt over 63.000 kr., og tak for det, siger formanden for Røde Kors Sorø, Niels Mortensen, til både indsamlere og givere.
Han havde dog håbet på lidt mere, da indsamlingen sidste år 80.000 kr.
Alligevel er han tilfreds med resultatet set i lyset af, at der var færre indsamlere end i 2020, ligesom det dårlige vejr med regn og rusk formentlig medførte enkelte sidste-øjebliks-afbud.I hvert fald kom der færre indsamlere end tilmeldt.
Men alt i alt en fin dag med et godt resultat, der bl.a. kommer nødlidende børn i Afghansistan og Yemen til gode. Her er der hårdt brug for nødhjælp i kølvandet på borgerkrig og hungersnød.
Røde Kors Sorø takker Sorø Akademi for at stille lokaler til rådighed og Nordea for hjælp til optælling.