Bliv frivillig i Røde Kors Sorø
Informationsmøde torsdag den 5. oktober kl. 19 i Møbelbutikken, Industrivej 7, Sorø
Vil du gerne være frivillig i Røde Kors, så kom og hør om de mange muligheder der findes i Sorø, torsdag den 5. oktober kl. 19 i Møbelbutikken, Industrivej 7, Sorø
Du kan være besøgsven, vågeven, værge eller være netværksfamilie for en flygtningefamilie.
Du kan blive frivillig i tøjbutikken i Storgade, hvor der modtages, sorteres og sælges tøj og nips.
Eller du kan blive en del af møbelbutikken på Industrivej, hvor der hentes og bringes møbler og boligudstyr, til klargøring og salg i butikken.
Der bydes på en forfriskning mens frivillige fortæller om de mange spændende aktiviteter, hvor du kan gøre en forskel.
Hans Lambæk Nielsen, formand
Røde Kors Sorø