1-års fødselsdag i Møbelbutikken 10. december
Fødselsdagen fejres med tilbud.
Møbelbutikken i Sorø er en stor succes. Møbelbutikken åbnede den 10. december 2015.
På fødselsdagen lørdag den 10. december er der mange gode fødselsdagstilbud, og vi holder åbent fra kl. 10-13.
Ca. 50 frivillige arbejder på skift i normalt 4 timer af gangen. De står for kørsel, klargøring og salg. Den store indsats fra de frivillige har gjort møbelbutikken til et attraktivt sted at handle, og mange købere dukker op med jævne mellemrum for at gøre et godt købt. Sagt på vore dages facebooksprog, så har butikken mange følgere.
Den gode indtjening i butikken har givet Røde Kors Sorø forbedrede muligheder for både at støtte det lokale sociale arbejde og for at sende midler ud i verden til at afhjælpe katastrofer og yde langsigtet udviklingshjælp.
Vi siger tak til alle, der har doneret møbler og andre gode sager til butikken, og vi siger tak til alle vores kunder og alle de frivillige. Vær med til en festlig fødsels- og tilbudsdag lørdag den 10. december 2016, kl. 10.