Modeshow i Tøjbutikken

Modeshow i Tøjbutikken

Ca. 40 personer var mødt frem lørdag den 9. april 2016 for at se på modeshow i Røde Kors Tøjbutikken i Sorø. Syv modeller i alle aldre viste et meget varieret program af såvel festtøj som hverdagstøj. ”Vi har næsten tøj til enhver lejlighed” siger leder af tøjbutikken Aase Jensen, ”og det var dejligt, at få det vist frem på levende modeller og for et stort publikum”. Aases barnebarn Pernille Möinichen Jensen var dagens modefotograf.