Generalforsamling 22. februar

Generalforsamling 22. februar

Blandt årets større begivenheder i Røde Kors Sorø var opdateringen af møbelbutikken på Industrivej. Der er skabt en lysere og mere overskuelig butik, som er faldet i kundernes smag. Så trods coronalukning i et par måneder var 2021 et forholdsvist godt år.

Onsdag 22. februar 2022 holder Røde Kors Sorø generalforsamling.
Det sker i Møbelbutikken, Industrivej 7, Sorø
Kl. 19 – 21.
På generalforsamlingen aflægger bestyrelsen bl.a. beretning for det forløbne år, ligesom regnskabet for 2021 lægges frem. Desuden skal der foretages forskellige valg, og der bliver mulighed for at diskutere stort set alt med relation til Røde Kors og Røde Kors Sorø, så kom og vær med og lad os få dine kommentarer til Røde Kors’ virke i Sorø.
Dagsorden for generalforsamling kan ses på: www.soroe.drk.dk, hvor du også kan finde og læse foreningens vedtægter.
Generalforsamlingen er åben for medlemmer og frivillige i Røde Kors.