Røde Kors Sorø ønsker god jul og godt nytår

Røde Kors Sorø ønsker god jul og godt nytår

I Røde Kors Sorø takker vi for den store interesse, støtte og opmuntring, vi lokalt er blevet mødt af i 2019. Det er en fornøjelse at mærke den opbakning, vi får til det humanitære arbejde, som er fællesnævneren for de opgaver, vi i Røde Kors er med til at udføre. Interessen for vores to butikker er stabil og god med mange kunder, som er med til at skabe overskud til nødhjælp og sociale opgaver både herhjemme og i udlandet. Vores moderniserede tøjbutik i Storgade har fået en forrygende modtagelse. På de første to måneder efter genåbningen er der solgt for 250.000 kr., og vi modtager dagligt mange pæne og opmuntrende ord om vores indsats.
Også vores besøgstjeneste, julehjælp, internationale opgaver og Ungdommens Røde Kors mærker fin opbakning, som vi håber fortsætter i det nye år.
Med endnu en tak for opbakningen ønsker vi alle en god jul samt et godt og lykkebringende nytår.