Røde Kors åbner julesalget i Sorø

Røde Kors åbner julesalget i Sorø

Så er det næsten jul igen – eller rettere – tid til at tænke på jul. Derfor åbner vores to Røde Kors butikker for julesalget førstkommende lørdag, 2. november.
Møbelbutikken på Industrivej og tøjbutikken på Storgade i Sorø har meget godt julepynt til salg. Der er gennem året indleveret rigtig meget forskelligt og gode effekter velegnet til et veldækket julebord.
Butikkerne bugner derfor af gode genbrugsvarer til favorable priser. Det er altid et besøg værd at gå på opdagelse i vores butikker.
Butikkerne har desuden mange effekter, der er velegnede som kalendergaver, adventsgaver, og til pakkespil.
Butikkerne åbner lørdag kl. 10.