Genbrugsbutikken genåbner

Genbrugsbutikken genåbner

Mandag 14. oktober kl. 10 slår Røde Kors’ genbrugsbutik i Storgade dørene op efter seks ugers renovering og modernisering. Formålet har været at skabe en mere åben og let overskuelig butik, som lever op til den butiksstandard, kunderne forventer i dette og næste årti. Vi mener, det kan være med til at trække flere kunder til butikken i en tid, hvor genbrug bliver brugt i stigende omfang. Og samtidig være med til at skabe en bedre og mere arbejdsmiljøvenlig arbejdsplads for vores mange frivillige.
Moderniseringen af butikken er således en investering, som vi og Røde Kors’ butikskonsulenter tror, kan skabe mersalg og dermed være med til at skabe et større overskud til de opgaver, som Røde Kors er med til at løse både i udlandet og herhjemme.
Vi glæder os til at tage den nye butik i brug og byder både tidligere og nye velkommen.